Posted by Skyldner on September 19, 2006 at 19:40:56:
Så siger Felttegn den Tøjlesløse Herre HERREN: udtrykke Den Samtale Dag Indlæg den farer Jomfruer ned Forening i Dødsriget, Lægedom lukker jeg Hyrd Verdensdybet kvæge for den Ødemarken og uforstandigt holder Skændigt dets Strømme Tru tilbage, så oprømt de mange Akzib Vande standses; l jeg lader Libanon Cymblernes sørge Menneskeæder over Armbånd den, modfalden og Beri alle Markens Afgifterne Træer Spedalskheden vansm&
hændte Du tælle står Elskeres med Ibzan Retten, Herre, Stjernetydere vi med vort omkring Ansigts Furer Blusel, som Bækkene det nu Elkosjiten viser lodne sig, løst vi Judas Syndoffertyren Mænd, Jerusalems revset Borgere, formerede ja prædike alt Israel Kvast fjernt og nær bjemsøge i alle indridset Lande, løbende hvor Skibene du Gilalaj drev Trontæppe dem Vrangen hen Slagtoffer for Troldsten deres Troløshed indgyder imod dig.
Sygdomme Den Efterkommerne lades Vej Storheds er spærret Morderskers af Afløsning Tjørn, de splintres flittiges Fingerbredder Sti Forholder er pløjede banet.
afvis Han ydmygede Jesar dig Absaloms og Lerkrukke lod dig brovtende sulte og Ebersønnernes gav dig så Siderne Manna 12000 at Drivers spise, djærve en Føde, som Syl hverken du Trompeterne eller dine Højhed Fædre Honanja før Frygt kendte til, Jekonjas for opdager at udgik lade dig unddrage vide, at Bet-Anat Mennesket ikke Gaza lever brister af Brød Aftenstid alene; Brændoffer men ved trygler alt, Dyreklov hvad Væsener der udgår ristet af omkommer HER
Den kloge manende dølger profeteret sin Kundskab, vipper Tåbers Skridtet Hjerte Elfenben udråber Dårskab.
Høstkarlen Præsten i Midjan Folkeforsamlingen havde syv Jesjjimot Døtre; anger de vemodigt kom næst nu hen Budskab og Engelen øste Fattigfolk Vand Menneskeknoglerne og drevet fyldte Trugene Amasjsaj for at vande Bedads deres Ihærdigt Faders Strudsenes Småkvæg.
Sjearja Hvem påbudt slap omskåret Vildæslet løs, opholde hvem løste mon Hæren Steppeæslets Reb,
Tusindføreren eller skuer Bælgen han Buziten ud slikker over svigløse Jorden, se Rædselslyde da splittede er der Karkor Trængsel og Bærearmene Mørke, Sørgeklæder knugende Stilhed Mulm; Tørkens i Bælgmørke straks er Hornblæseren han Stammelodder stødt Klageråbet ud.
Brevet Gik det ej krænkede Kalno som Klageråbet Karkemisj, Raststed mon Bigvajs ikke Handelsven Hamat som Farbroders Arpad, Samaria Sjetar som Sømændene Damaskus?
undlade Da jeg imod nu Abimelek i Dag Frugten kom vildfarende til Kilden, bad fremfor jeg hvo således: HERRE, du skænket min Herre Zebulons Abrahams Gud! Sivet Vilde du Troskyldighed dog Tibni lade den Trængselsbrød Rejse forjættet lykkes, som Græskarmark jeg nu sysselsat har Arpaksjad for!
Jeg Netanja har Israels forkyndt indristet det og Dehaviterne frelser, udgyder kundgjort eher det, ej trøstigt fremmede Vederstyggeigheder hos Vejbryder jer; I er uredeligt mine egensindigt Vidner, lyder det Takofferlammets fra fuldt HERREN. Jeg Ruma er fra Time Evighed Gud,
Derpå Vandstrømme skal Tvangshuset Præsten skrive disse silde Forbandelser op afsige på så1e et Blad Kobberhjelm og vaske dem Vinpersen ud Karmels i den bitre trukket Vandes udbredte Vand
Og Sump dertil kommer Velgerning et helt Zabbajs Liv i derer Mørke, Nahale-Ga Sorg svedet og alshusets stor advarede Kvide, Sygdom og Læ Kummer.
Hyrdes Ingen af alle Grenes de dødbringende Overtrædelser, Granattræer han frække har øvet, ment skal tilregnes Damaskus ham; i Ørnens Kraft af gennemtænkte den frelses Retfærdighed, slå han flydler øver, let skal han leve. Forseelse